Jeg havde inviteret mine søskende og deres ægtefæller på mad. Da jeg ikke havde lyst til at stå flere timer ude i køkkenet besluttede jeg mig for at lave en nem og lækker ret som alle kan være med på. Jeg fandt opskriften i vores Elvis opskriftsbog og modificerede den lidt. Det blev en stor succes hos familien.
Spaghetti sauce
2 spsk neutral olie
2 finthakket løg
4 fed hakket hvidløg
1 dl finthakket bladselleri
2 dåser hakkede flåede tomater
1 dåse tomatkoncentrat
basilikum, oregano, sort peber og salt
2 spsk revet parmesanost
Svits løg og hvidløg i olien. Tilsæt tomater, koncentrat og krydderier og bring det hele i kog. Tilsæt osten og lad sovsen simre under svag varme i en halv time.
Kødboller
500 g hakket oksekød
1 dl rasp
1 æg
2 spsk finhakket hakket løg
2 spsk finthakket persille
2 fed finthakket hvidløg
salt, peber og olie til stegning
Bland det hele om form til kødboller. Brun kødbollerne på en pande. Kødbollerne i den færdig spaghettisauce og koges med i ca et kvarter.
Kog spaghetti og server den dampende varm med sauce og kødboller. Drys med parmesanost og persille.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar